Hvad er en rebounder?
Hvis du har trænet meget fodbold, håndbold eller en anden boldsport, så ved du næsten med garanti, hvad en rebounder er eller hvis du ser et billede af en. En rebounder er din ekstra træner (til selvtræning), som du kan bruge hjemme i haven eller i klubben. Den består af en ramme med et stærkt elastisk net i midten, som gør at bolden ryger tilbage til dig, når du rammer nettet. De kom for alvor frem i starten af ’00’erne.
Du kan få en rebounder i forskellige størrelser og prisklasser
Reboundere fås i en række forskellige størrelser, hvor de mindste vil egne sig glimrende til leg og træning hjemme i haven. De større modeller bruges ofte i klubber, hvor der er et større græsareal a brede sig på. Prisen på en rebounder starter ved nogle hundrede kroner, så nærmest alle har en chance for at være med. Du kan også få reboundere, som koster flere tusinde kroner, men det er sjældent nødvendigt til hjemmetræning i haven.
Du kan øve forskellige øvelser på en rebounder
På en rebounder kan du øve fx at modtage og at aflevere bolden. Du kan også øve dig i at skyde på mål eller heade, hvis du spiller fodbold.
En rebounder kan indstilles i forskellige vinkler
De fleste reboundere kan reguleres, så de står i forskellige vinkler. Det kan gøre at bolden også kommer retur til dig i en anden vinkel, så får endnu mere variation i din træning.
Med en rebounder i haven er du sikret mange times leg og træning og i alle klubber med boldsport vil en rebounder være en gevinst. 7 Col