Netdating er skudt frem i Danmark med stor succes over den sidste årrække. 300.000 danskere dater i dag på nettet, og diverse datingsider reklamerer med hvor mange par der her dag finder en hinanden på nettet.
Mere netdating giver nichesider
Med det større udbud og efterspørgsel kommer der ligeledes flere sider, der skiller sig ud fra de mere almene og brede dating sites. Her kommer nichedating ind. Niche betyder at det er et mindretal og noget særligt, der man har fokus på, på den pågældende side.
Præcisér din søgning på nichesider og find ligesindede
Flere og flere sider tilbyder dating til folk med helt særlige præferencer, og tilbyder dermed ligesindede at møde hinanden.
Fordelen med nichedating er, at man kan præcisere sin søgning endnu mere, end man gør ved de almindelige sider. Man får også et udvalg af potentielle partnere, der står i samme situation som en selv, og deler ens livssyn.
For eksempel datingsider for handicappede, hvor man er garanteret at den partner man finder på siden har været igennem nogle af de samme ting som en selv, eller dating sider for folk i samme aldersgruppe, som f.eks. 40plus.dk.
Datingsider kan samtidig hjælpe med at føre personer sammen, som ellers kan have svært ved at finde en partner på konventionelle sider. På nichesider får man muligheden for at udnytte ens kvaliteter som måske ville blive overset på de større sites.
Nichesider om udseende, beskæftigelse og interesser
Nichesiderne bygger både på udseende, beskæftigelse og interesser i forholdet.
Der findes fx hjemmesider for overvægtige. Her kan to overvægtige møde hinanden, eller dem, der er særligt tiltrukket af store størrelser, finde en partner. Det kan samtidig være sider for dem, der føler sig ekstra attraktive i forhold til gennemsnittet, og leder efter nogen med det helt rigtige udseende.
For de sider, der fokuserer på beskæftigelse, er det især fordi ens job gør det svært at komme ud og møde andre. En datingside kan derfor være en nem mulighed for at møde nogen, der sidder i samme position, fx andre topledere, eller nogen, der er interesserede i den livsstil, fx landmænd.
Til sidst er der dem, der henvender sig til de særlige arrangementer. Om det er til hurtige møder, stævnemøder mellem flere eller bare et kropsligt forhold, er det også at finde. Eller det kan være sider for forældre, der er alene med deres børn, og leder efter andre i samme situation.
Vær seriøs og brug fornuften
Når man begiver sig ud på disse nichesider, er det god stil, at tænke over, om den side man finder, også passer til ens hensigter. Det giver ikke mening at spille hverken sin egen eller andres tid, på en side hvor man egentlig ikke har interesse for den niche siden tilbyder.
Derudover skal man huske at passe på sig selv på nettet, og kun give vigtige informationer, til de personer man stoler på. Sørg altid for at mødes et offentligt sted første gang, og brug almindelig sund fornuft, når en anden profil henvender sig.
